Solpleje med Aloe Vera

 

 

Sommerens hudpleje – Forever Summer Kit

 

Vi har spækket et kit med Aloe Vera hudplejeprodukter, ingen kan undvære til sommer. Fire produkter, fire nemme trin – så får du en dejlig, blød og solbrun hud.

Forever Summer Kit


1. Eksfoliering - Aloe Scrub


Ved regelmæssigt at skrubbe hudrester og snavs væk, får man en hud, der føles, og er, ren og frisk. Det er en udbredt misforståelse, at man ikke skal eksfoliere om sommeren, fordi man risikerer at skrubbe den solbrune farve af. Det er ikke rigtigt. Når tør og træt hud fjernes fra overfladen, holder den solbrune farve længere. Brug Forever Aloe Scrub over hele kroppen 1-2 gange om ugen.

 


2. Solfaktor

 

Alle vil gerne være solbrændte, men ikke solskoldede. Solskoldning gør ondt, forårsager afskalning og er ikke godt for huden. Med Aloe Sunscreen får du en ekstra vandfast solcreme med SPF 30, der kombinerer fysiske og kemiske solfiltre for effektivt at beskytte dig mod både UVA- og UVB-stråler. Indeholder også hudplejende Aloe vera. 

Forever Aloe Sunscreen - SPF 30


3. Fugt

 

Da alle produkterne i Forever Summer Kit indeholder vores fineste Aloe vera, får du både hudpleje og fugt i alle trin af sommerens hudplejerutine. Indimellem kan det dog være skønt med hurtig tilførsel af fugt ved hjælp af et enkelt pumpetryk. Derfor har Aloe First også fået plads i kittet. Aloe vera, propolis og udvalgte urter køler, plejer og beroliger huden.

Aloe First - fugt til huden


4. Køling

 

Hvis du alligevel får lidt for meget af det gode, står Aloe Vera Gelly klar til at køle og berolige huden. Vi bruger kun Aloe veraens indergelé, og produktet har opnået bedømmelsen Excellent i dermatologiske tests. Med dette fantastiske produkt i strandtasken er hjælpen altid lige ved
hånden, hvis huden bliver tør eller solskoldet,
eller hvis du får et kløende insektstik.  

Aloe Vera Gelly - køler


 

 

Din hud påvirkes også af, hvad du spiser …

Nyd alle sommerens lækkerier – friske grøntsager, saftige frugter og solmodne bær. Det er ikke bare lækkert, men samtidig et godt supplement til din hudpleje. Vidste du eksempelvis, at C-vitamin, der blandt andet findes i jordbær, bidrager til dannelsen af kollagen? Og at vandmelon holder væskebalancen i orden, så din hud får det godt?

 

… og drikker. Drik masser af vand, cirka to liter om dagen er den normale anbefaling. Det er med til at opretholde væskebalancen i kroppen og hjælper samtidig huden med at fjerne giftstoffer og affaldsprodukter, og du bliver den smukkeste udgave af dig selv. Et glas rent, koldt vand er fantastisk, men hvorfor ikke supplere dit væskeindtag med en lækker sommerdrik? Se vores tip her til en rigtig god drik!

 

Summer Delight

 

2 glas
½ dl Forever Aloe Vera Gel
3 dl tonic
1 tsk. saft af presset citron eller lime

Bland ingredienserne. Pynt med skiver af
citron eller lime og en fin sommerblomst,
f.eks. kornblomst eller morgenfrue.

Sommer Delight - en dejlig sval drik

 


 

Gør din hud klar til strandturen

 


Sommeren er på vej, og det er nu, du skal give din hud et ekstra boost – her får du nogle tips til, hvordan du får en jævn og fin tan, der holder længe!

 

Skrub hele kroppen for at fjerne de døde hudceller, ellers får du en broget tan, der hurtigt skaller af.

 

Høj beskyttelsesfaktor. Smør dig med solcreme, allerede før du går ud, så cremen får tid til at trænge ind, og gentag derefter hver anden time. Beskyttelsesfaktoren er vigtigt for at undgå rynker, og for at undgå at huden ældes før tiden.

 

Forhast dig ikke. Lad huden vænne sig til solen, og bliv kun ude i korte perioder de første dage.

 

Bliv ikke forbrændt. Ikke blot bliver huden tør, og farven risikerer at skalle hurtigere af – det er i det hele taget usundt at udsætte huden for alt for meget sol.

 

Skyl altid kroppen når du har badet. Både klor og saltvand udtørrer huden.

 

Smør dig ind når du har ligget i solen eller skyllet kroppen – hvis huden er godt fugtet, bevarer den farven bedre. Aloe Vera Gelly er perfekt som after sun-lotion, fordi den svaler og beroliger huden. Slut af med en blødgørende og fugtgivende lotion.

 


 

Solcreme og solfaktor
 

 

Sol og varme er vidunderligt. Solen bidrager ikke kun med D-vitamin, men giver også os mennesker masser af glæde og skønne sommerdage. Alle ved dog, at solen skal nydes med en vis forsigtighed, og at vi ofte skal smøre os med en eller anden form for solcreme med solfaktor. Her får du svar på de mest almindelige spørgsmål omkring solen og solfaktor.

 

Hvorfor bliver huden solbrændt?


Når huden udsættes for solens UV-stråler, danner den farvepigmentet melanin for at beskytte sig selv. Melanin er altså kroppens naturlige solbeskyttelse, og huden kan selv klare en vis dosis sol. Men jo længere tid du opholder dig i solen, og afhængigt af hvor stærke solens stråler er, desto større er risikoen for at blive forbrændt.

 

Hvordan fungerer solcreme og solfaktor?


Solcreme hjælper dig og din hud via et filter, der beskytter mod solens UV-stråler. Der findes forskellige typer af solcreme at vælge imellem, og der findes forskellige niveauer af solfaktor. Det er vigtigt, at du finder den solcreme og solfaktor, der passer til din hud, og at du tænker over, hvor længe du opholder dig i solen. Jo højere solfaktor, desto længere kan du opholde dig i solen uden at blive solskoldet eller beskadige huden. 

 

Hvad er forskellen mellem UVA- og UVB-stråler?


UVA-stråler udgør 90 % af sollyset og trænger dybt ind i huden. Det er UVA-stråler, der gør pigmentet i huden mørkere og dermed giver den solbrune farve. Men det er også UVA-stråler, der udtørrer huden og kan få den til at ældes for tidligt. Tænk A for Aging.  
UVB-stråler hjælper med at opbygge et beskyttende pigment, der gør huden tykkere og øger optagelsen af D-vitamin. Men det er også UVB-stråler, der kan gøre huden solskoldet. Tænk B for Burning.

 

Det er vigtigt at beskytte huden mod både UVA- og UVB-stråler. Aloe Sunscreen indeholder en kombination af fysiske og kemiske solfiltre for netop at sikre dette. 

 

Hvordan ved jeg, hvornår jeg skal bruge solcreme?


Første tegn på, at huden ikke kan klare mere sol, er rødmen og sviden. Du kan også få soleksem og blærer. Ofte viser symptomerne sig først nogle timer senere, så tænk forebyggende for at undgå skader.

 

Hvordan beskytter jeg mig mod solen?


Hvis du opholder dig i solen, uanset om du solbader eller laver andre ting, så smør hele kroppen godt ind i solcreme. Husk også de lumske steder, som ørerne og fødderne. Gentag hver anden/tredje time, og smør dig ind igen, hver gang du har været i vandet.

 

Det er dog ikke kun solcreme, der kan beskytte dig mod solen. Hvis solen er meget stærk, bør du tildække dig med tøj eller opholde dig i skyggen, til den bliver lidt mildere. Du kan også gøre som i mange sydlige lande: tage en siesta midt på dagen!

 

Man behøver vel ikke solfaktor, hvis der er overskyet?


Man kan faktisk godt blive forbrændt, selv om solen ikke er fremme. UV-strålingen kan gå igennem skyerne, så vær forsigtig, selv på en halvskyet dag, og brug produkter med solfaktor.

 

Hvad betyder SPF og solfaktor?


Solbeskyttelsesfaktoren, SPF, angiver, hvor mange gange længere man kan opholde sig i solen med solfaktor i forhold til uden. Hvis du eksempelvis smører dig med protecting day lotion SPF 20, betyder det, at en tyvendedel af UV-strålingen når din hud. Du kan altså opholde dig i solen 20 gange længere i forhold til, hvis du ikke havde smurt dig ind.

 

Hvad betyder det, når der står, at solcremen er vandfast?


Ifølge europæisk standard skal du kunne bade to gange i 20 minutter (eller fire gange i 20 minutter ved ”ekstra vandfast”) og stadig bevare mindst 50 % af den oprindelige solfaktor. Det betyder altså ikke, at du har samme beskyttelse mod solen, som før du gik i vandet, så smør dig altid ind igen efter en dukkert. Tag et kig på vores Aloe vera solcreme Aloe Sunscreen, der er en ekstra vandfast solcreme. 

 

Har børn brug for kraftigere solbeskyttelse end voksne?


Børns hud er mere sensitiv end voksnes. Først i teenageårene bliver huden kraftigere og tåler solens stråler bedre. Husk at bruge højere SPF til børn. De helt små kan med fordel placeres under en parasol, og til de noget større og mere livlige krabater er solhat og langærmet bluse et godt supplement.